Alle undervisere i Tigerekspressen er nært knyttet til Tigerens Rede og Anne Sophie Jørgensen og har gennem flere år fulgt undervisningen på stedet.
Hvad er Tigerens Rede?
Tigerens Rede er et center for meditation og spirituel undervisning, der ligger i Gedved mellem Horsens og Skanderborg. Stedet ledes af Anne Sophie Jørgensen, som er spirituel lærer og forfatter til en række bøger om spirituelle emner, heriblandt Den Nye Tantra (2013) og Tantrisk Kærlighed (2015).
Anne Sophie underviser i meditation, tantra, proces og energibevidsthed. Hendes undervisning er dynamisk og nyskabende med fokus på proces. Hun afholder omkring ti kurser om året af 1-4 dages varighed. Anne Sophie underviser i det store meditationsrum, DugDråbeSalen. I stedets mindre kursusrum, TigerGrotten, afholder Tigerekspressen mange af sine kurser. Udover de to meditationsrum rummer huset et større køkken, kontor og to mindre arbejdsrum.
Over årene er der flyttet en række mennesker til Gedved for at være tættere på Tigerens Rede og den daglige meditation. I øjeblikket bor der omkring 70 personer i byen, som har en fast tilknytning til stedet.
Åben meditation
Der er åben meditation på Tigerens Rede hver søndag kl 8.30 – 9.15 og hver mandag kl 19.00 – 19.30. Alle er velkomne til at deltage i meditationen, som foregår i stilhed.
Tigerekspressens kurser i Gedved
Under menupunktet Kurser -> Gedved kan du se de kurser, som Tigerekspressen afholder på Tigerens Rede.
Samarbejde med Bhutan
Tigerens rede og Anne Sophie har siden 2007 haft et samarbejde med Bhutan hvor der har været besøg begge veje. I 2014 besøgte næstøverste åndelige leder Tigerens rede hvilket der kan læses mere om her og her.
En stor begivenhed i dette samarbejde har været den anerkendelse af Anne Sophies store arbejde som spirituel lærer. Anerkendelsen kom i 2019 i forlængelse af Venerable Dorje Lopen Rinpoches besøg på Tigerens rede i 2016. Til dette besøg blev der også inviteret til dialog mellem Danmissions IKON og de bhutanesiske gæster
Fokus på tantra
Anne Sophie Jørgensen har skrevet adskillige bøger blandt andet “Den nye tantra” fra 2013. Der er blandt andet et afsnit som handler om om aftaler omkring sex som kan være utroligt vigtigt at få gjort mindre emotionelt og mere skematisk. Dette emne har Jyllandsposten også skrevet en artikel om som du kan læse her. Du kan også læse en personlig historie om dette.
Mere info
Hvis du vil vide mere, kan du finde flere informationer, interessante artikler og videointerviews, Anne Sophies undervisningsplan og andet på www.tigerensrede.dk.