Kraftfuld Mand – med instinkter, hjerte og bevidsthed
Kraftfuld Mand er et kursus for mænd som gerne vil udfordre sig selv i forhold til at stå bedre fast, og som har et ønske om at styrke sit hjerte og bevidsthed gennem meditation.
På kurset arbejder vi med fænomener som vrede og instinktkraft og hvordan den kan få et naturligt udtryk i hverdagen. For det er i familien; på arbejdspladsen og mellem relationer i det hele taget, at vi udfordres på vores evne til at stå ved os selv og skære igennem, hvor det er nødvendigt.
Vi kigger også på ærlighed som en potent hjerteåbner, for ærlighed kan være vejen ind i større kraftfuldhed. I det øjeblik man er mere tro og ærlig over for sig selv og sine omgivelser, des mere styrke og selvtillid giver det.
På kurset vil der være oplæg fra kursusholdere, fordybelse gennem meditation, udfordrende og ligeværdige styrkeøvelser mellem deltagerne, fælles dansesessioner til høj musik, healing og processnak i mindre grupper.
Der er gode overnatningsfaciliteter, ligesom der også er et godt køkken hvor man selv laver mad eller slår sig sammen om det.