Hvem og hvad er Tigerekspressen?
Tigerekspressen er et samarbejde mellem flere kursusholdere. Vi har mange års erfaring med at arbejde med spiritualitet, energi og proces og følger Anne Sophie Jørgensens undervisning på Tigerens Rede, Taktsang Denmark.
Vi trækker desuden på vores forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og de mange erfaringer, vi har med os i kraft af vores arbejde. Du kan læse mere om de enkelte kursusholdere nedenfor.
Hver kursusholder i Tigerekspressen har sin egen virksomhed. Vi samarbejder omkring praktiske opgaver som kursusplanlægning, opdatering af hjemmeside, markedsføring, osv.
Tigerekspressens kurser
Vi fokuserer på tantra, meditation, kraft, proces og ligeværd – både i form af kurser, forløb, workshops og foredrag. Desuden tilbyder flere af os individuelle sessioner og samtaler.
Vi holder kurser i København, Aarhus og på Tigerens Rede i Gedved. Derudover kan du træffe aftale med os om kurser andre steder i landet. Fra og med 2022 har Tigerekspressen også en afdeling i Norge: TIGEREKSPRESSEN I NORGE.
Vores kurser er også et godt sted at starte, hvis du har læst Anne Sophie Jørgensens bøger og har lyst til at dykke dybere ned i emnerne.
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder, så kig forbi siden Sådan arbejder vi.
Tigerekspressens kursusholdere
Astrid Lindvig
f. 1968, cand.mag. i musikvidenskab og psykologi. Arbejder som musiklærer og organist.
Holder kurser i: tantra, vrede, kvinders kraft og det spirituelle aspekt af døden.
Jeg er optaget af de dybe kræfter i mennesker: urkraft, instinkt og aggression. Hvis du er fortrolig med de sider af dig selv og samtidig har fat i din meditation, står du umådeligt stærkt i livet. Jeg er også optaget af musikkens evne til at forløse blokeringer og dybe følelser.
Jens Gröndahl
f. 1962, uddannet pædagog og daginstitutionsleder samt psykoterapeut/parterapeut. Arbejder som teknisk servicemedarbejder og privatpraktiserende psykoterapeut.
Holder kurser i: tantra, spiritualitet, parforhold, procesarbejde, selvudvikling.
Jeg er interesseret i, hvordan mennesker og parforhold kan udvikle sig, når de indgår i en proces for at skabe mere bevidsthed og større færdigheder. Især at skabe bevidsthed om, hvordan seksualitet, aggressionkraft og spiritualitet kan arbejde sammen og skabe udvikling, som giver mennesker og parforhold med sanselighed, kraft og polaritet.
Jens tilbyder desuden vejledning individuelt og for par
Jukas Killemose Hamburger
f. 1979, lærer. Kandidat i pædagogisk psykologi.
Arbejdet med proces, tantra og meditation siden 2004 og undervist siden 2011.
Undervisningsassistent på alle Anne Sophies undervisninger på Tigerens Rede. Med varetagelse af sessioner og med medansvar for den meditative ramme.
Holder kurser i: “Retræte – meditativ spejling”, “ Dynamisk Energibevidsthed”, Meditativ spejling workshop.
Tilbyder Kraftfuldt Ligeværd sessioner individuelt og for par.
Foredrag og workshops om tantra, meditation og proces.
Jeg er optaget af at hjælpe mine kursister med at komme i videre med deres proces og længere ind i meditation. Mit fokus er at pege på de mange sprækker ind i meditation som natur, sanser, vildskab og stilhed tilbyder. Et vigtigt redskab i dette arbejde er øjenkontakt og ligeværd.
Jørgen Andersen
f. 1952, cand. mag. samt stemmeterapeut. Arbejder som sangpædagog og korleder.
Holder kurser i: tantra, meditation, stemme og lyd
Jeg vil gerne inspirere mennesker til at samarbejde, udfordre og hjælpe hinanden til et liv i ligeværdighed og polaritet mellem kønnene. Vi kan lære at tage ansvar for at udfolde vores gaver og opgaver i en proces, hvor mod, seksualitet, hjerte og meditation er nøgleord.
Jørgen tilbyder desuden healing med lyd samt samtaler for par og enlige omkring tantra og proces.
Karen Gröndahl
f. 1971, cand. mag., certificeret kropsterapeut med egen klinik i Gedved.
Holder kurser i: Tantra for par, Tantra for alle, Ordløs udveksling, procesgrupper. Tilbyder vejledning indivduelt og for par.
Jeg ønsker at skabe bevidsthed om de store ressourcer, vi har til rådighed, når vi inddrager vores instinktive kræfter, seksualitet, hjerte og spiritualitet i vores hverdag og parforhold. Her er en kraftfuld kilde til fornyelse og vækst samt et rigt og dynamisk liv. Jeg vil gerne inspirere mennesker til at tage imod de gaver og læreprocesser, livet byder på.
Ursula Wyller
f.1951. BA i dramaturgi, pædagog, stemme og psykoterapeut. Arbejder som terapeut, konsulent og dramaturg.
Holder kurser i: DK og Norge: Kvinde, kraft og seksualitet, Kraftfuldt ligeværd, Tantra, Meditation og sanselighed, og diverse procesgrupper.
Jeg møder tit en længsel hos mennesker efter at få kontakt til kraft, meditation, seksualitet og mening. Jeg erfarer at det er muligt, at møde denne længsel. At vise veje til liv, der giver håb, og hvor mand og kvinde kan mødes ligeværdigt med alt det, de er. Formidle glæden og sammenhængen mellem krop og proces og derved være med til at skabe det mod, det kræver at se sig selv som den, man er og til at blive den man er.
Ursula tilbyder også vejledning og healing/ lyd, individuelt og for par i proces, meditation og tantra
Louise Marie Søndergaard
f. 1978 autoriseret psykolog. Arbejder med at skabe udvikling hos børn, unge og deres voksne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Underviser og superviserer derudover pædagoger og lærere, samt har behandlingsforløb for angste børn/unge og deres forældre.
Jeg er optaget af, hvordan mennesker kan få fat i en naturlige kontakt til sig selv, så de kan udfolde deres mulige potentiale til glæde og gavn for mennesker omkring dem
Livet er i konstant bevegelse, endring og utvikling. Å være i prosess er Tantra og det er både en konfronterende og frydefull reise. For meg er det både meningsfullt og inspirerende å kunne følge og hjelpe mennesker til å frigjøre det som strammer og begrenser livsutfoldelsen slik at livet kan pulsere og strømme friere igjennom.
Magnolia Sommer
f. 1976, psykolog. Arbejder ved Center for Voldtægtsofre på Kolding Sygehus.
Holder kurser i: “Stå stærkt”, Transformation af lidelse” og retræte.
Som moderne, vestlige mennesker har vi gode vilkår for at arbejde med spirituel proces. Men det kræver, at vi plejer meditation, sanselighed, perspektiv og libido i vores travle hverdag, og herigennem lader os vitalisere og korrigere. Jeg er, både i mit eget liv og i min formidling, optaget af at lade livet strømme og forny sig – og se, hvor det bringer os hen.
Manja Flammild
f. 1979. Psykomotorisk terapeut, master i Idræt og Velfærd, instruktør i Mindful Moving. Ansat på VIA
Psykomotorikuddannelsen som underviser og studievejleder. Har undervist unge i forskellige
sammenhænge og desuden gravide og nybagte forældre i fødselsforberedelse og efterfødselstræning. I
Tigerekspressen har jeg siden 2016 undervist på unge-camps samt fordybelsesdage og procesforløb for
unge.
Holder kurser i: Ungecamps
Jeg er optaget af, hvordan man skaber en hverdag med tilstrækkelig ro, stilhed og fordybelse – uanset om
man er ung, forælder eller karrieremenneske. Min erfaring er, at øget bevidsthed om kroppen kan hjælpe
os på vej. For kroppen taler til os – vi skal bare lære at høre efter. Det kræver øvelse og mod til at lytte, så vi
tør handle på kroppens signaler. Til gengæld er der stor glæde og frihed i at opleve, at krop og bevidsthed
samarbejder. Det giver helhed og sammenhæng. Og det skaber et fundament for, at spiritualitet og
hverdagsliv kan gå hånd i hånd.
Thomas Lindvig
f. 1972, autoriseret psykolog. Arbejder på Smerteklinikken på Grindsted Friklinik.
Holder kurser i Human Being og kurser for unge.
Der er altid en vej frem, selvom det kan være svært at se. Og noget af det, vi ofte døjes med, er parforhold, seksualitet og vrede. Det er samtidig store kilder til kraft og fornyelse. Jeg er optaget af at hjælpe med at transformere disse områder til at være en berigelse i livet.
Louise Lykke Kronstrand
f. 1979. Autoriseret psykolog. Arbejder i egen privat psykologpraksis. Tilbyder terapi, supervision, undervisning, mindfulnessforløb samt vejledning i mindfulness og meditation. Bosat i Gedved med mand, datter og kat. Louise har fulgt undervisningen på Tigerens Rede siden 2012 men spiritualiteten og nysgerrigheden på mennesker har været en rød tråd altid.
Holder kurser i: kurser for unge, retræte, sammenhængen imellem natur og spiritualitet.
Jeg tror på, at vi mennesker er og kan langt mere, end vi har fantasi til at forestille os. Jeg brænder for at se mennesker udfolde alt det store, de er. Samtidig er det vigtigt for mig at være med til at skabe rum for det “grimme”, skamfulde og menneskelige. Når begge dele får plads, oplever jeg at livet bliver mere enkelt og tingene strømmer mere ubesværet og naturligt i ens liv.
Dorte Mathiasen
f. 1978. Professionsbachelor i pædagogik fra 2006. Medejer og leder af privat daginstitution, som er startet i samarbejde med tre kolleger.
Holder kurser i: Familiedage, familiecamps, lodret pædagogik og lodret forældreskab
Jeg er optaget af, hvordan kærlighed, bevidsthed og kompromisløshed kan hjælper os med at løfte perspektivet på hverdags- og familielivet og skabe proces og meningsfuldhed i alle facetter af livet.
Ditte Hoffmann Frydendal
f. 1984, autoriseret psykolog, ph.d. i sundhedsvidenskab. Arbejder til dagligt som psykolog og forsker i virkningen af psykologiske behandlingsmetoder.
Holder kurser i meditation særligt rettet mod unge samt stilhedsretræter.
Jeg er optaget af, at formidle meditationsteknikker som en vej ud af ego’et og ind i mere stilhed og kontakt med ens inderste væren. Tanker, følelser og kropslige tilstande kommer og går – og selv i de mest “larmende” øjeblikke ligger stilheden lige bagved, som en mulighed.
Alina Henriques
Jeg ønsker at skabe bevidsthed omkring krop og stemme, kraft og sanselighed. Og hvordan den bevidsthed kan hjælpe til at mærke sig selv og egen retning. Og derved også kunne se andre mennesker og deres kvaliteter mere tydeligt.
Michelle Åsberg,
f. 1984, jurist, gestaltpsykoterapeut, Circling-leder (relasjonsorientert mindfulness) og tantra-novise. Etter å ha praktisert buddhisme i flere år, ble hun elev av Anne Sophie Jørgensen i 2017. Arbeider som miljøarbeider og psykoterapeut i egen praksis i Oslo.
Jeg er opptatt av oppmerksom tilstedeværelse og kontakt med kroppens sansefornemmelser som vei til visdom og selvinnsikt. Jeg tror på kompromissløs ærlighet, særlig i møte med seg selv. Jeg vil gjerne vise mennesker at liv med mer fylde, dybde og mening er mulig.
Tigerekspressen på facebook
Se også vores Facebook side: www.facebook.com/Tigerekspressen