Hvem er vi?

GruppeB

Tigerekspressen er et samarbejde mellem flere kursusholdere, som alle følger Anne Sophie Jørgensens undervisning på Tigerens Rede, Taktsang Denmark.

Alle kursusholderne har mange års erfaring med meditation, kraft og spirituel proces, som vi formidler gennem hver vores personlighed og faglighed.

Tigerekspressens kurser

Vi tilbyder kurser, workshops og foredrag, og hos flere af kursusholderne kan du også booke en individuel samtale eller behandling.

Vores kurser foregår i København, Aarhus samt på Tigerens Rede i Gedved, og Tigerekspressen har også en afdeling i Norge. Skriv gerne til os, hvis du har et ønske om et kursus andre steder i landet.

Anne Sophie Jørgensen og Tigerens Rede

Anne Sophie Jørgensen er spirituel lærer og forfatter til en lang række bøger om spiritualitet og tantra, heriblandt bestselleren Den nye Tantra (2010) og hendes seneste udgivelse Køn, kraft og Ligeværd (2024). 

Hendes forfatterskab formidler en nutidig spiritualitet, som passer til de udfordringer, der fylder hos det moderne menneske.

Anne Sophie underviser i avanceret meditation og spirituel proces på sit meditationscenter Tigerens Rede i Østjylland. Alle kursusholdere i Tigerekspressen har i flere år fulgt hendes undervisning. Det er denne store pulje af spirituel viden og erfaring, som vi ønsker at bringe længere ud i kombination med vores personlinge kompetencer og faglighed.

Flere af Tigerekspressens kurser foregår på Tigerens Rede, der siden 1988 har ligget i byen Gedved lidt nord for Horsens. Besøgende på Tigerens Rede kan gå en tur i den store urtehave eller i Søjleskoven vest for stedet.

Undervisningen på Tigerens Rede handler om, at mennesker får kontakt til deres spirituelle essens og deres meditation og udfolder den i et velfungerende hverdagsliv med alt, hvad det indebærer af glæder og udfordringer. Med tiden kan man opleve at komme dybere ind i meditation, om på den anden side af jeget og ind i avanceret meditation.

 

Åben meditation

Har du lyst til at besøge Tigerens Rede, kan du aftale en rundvisning på visit@tigerensrede.dk.

Hver søndag kl. 8.30-9.15 og hver mandag kl. 19.-19.30 er der desuden åben meditation for alle i det store meditationsrum, DugDråbeSalen, på Tigerens Rede. 

Anne-Sophie-Joergensen-2019-1-scaled (1)

Sådan arbejder vi

Her kan du læse om vores måde at arbejde på og om de elementer, som du vil møde på vores kurser.

1. Proces i fokus

Tigerekspressens kurser handler om at skabe proces i deltagerne.

Proces er udvikling, vækst og bevægelse mod et nyt og bedre ståsted i livet. Det er en naturlig, levende og dynamisk tilstand. Proces er, når jeg’et og det ubevidste samarbejder på en konstruktiv måde

Proces åbner for mere energi og giver en følelse af frihed og mening.

 

2. At arbejde nedad

At arbejde nedad handler at få bedre kontakt til krop, kraft og instinkt. Det er også her, vi finder den seksuelle kraft og aggression.

Det kan være svært at håndtere de sider, men de rummer store mængder energi, som hurtigt skaber fornyelse, når du lærer dem at kende.

Alle Tigerekspressens kursusholdere har stor erfaring med at arbejde nedad, og det vil være en del af langt de fleste kurser.

 

3. Oplæg og samtale

Gennem kursusholdernes oplæg præsenteres du for kursets temaer i en åben og afslappet form. Du bliver guidet ind i forståelsen af et moderne liv i proces og får nye perspektiver at reflektere over.

Her er der også plads til at spørgsmål, samtale og til at inddrage personlige erfaringer.

 

4. Meditation

Meditation er bevidsthedens naturlige tilstand. Det er en effektiv og direkte måde at få erfaring med energisystemet og mærke, hvad der rører sig i dig.

Vores tilgang til meditation er åben og dynamisk, hvor du afslappet og vågent iagttager, hvad der opstår, når du retter opmærksomheden forskellige steder hen.

  • Rolig opmærksomhed på åndedræt, krop og chakrasystem bringer dig i dybere kontakt med dig selv og din proces
  • Guidede meditationer arbejder på at skabe nye strukturer i dit energisystem

 

5. Dynamisk kropslig udfoldelse

Indsigter skal groundes i kroppen for at kunne omsættes og blive til virkelighed.

Vi bruger fri dans eller procesdans til at komme ud af hovedet og lande i kroppen. I fri dans følger man musikken og lader energien arbejde og udtrykke sig gennem kroppen.

Fri dans eller procesdans møder man på altid på Tigerekspressens kurser.

Der vil desuden være guidede øvelser, hvor du på forskellig vis kan møde andre med din kraft, dit hjerte eller din meditation.

  • Guidede øvelser åbner op for blide og kraftfulde møder med dig selv og andre
  • Brug af lyd, musik og healing skaber dybere kontakt til energien
  • Det er kraftfulde og dynamiske metoder, som både arbejder med personlig og fælles energi og muliggør forandring
Skærmbillede 2024-10-09 kl. 08.53.28
Skærmbillede 2024-10-09 kl. 08.55.08
Skærmbillede 2024-10-09 kl. 08.57.58
Skærmbillede 2024-10-08 kl. 18.20.32
Salen2