Cuts like a knife

…but it feels so right

Kender du det?

At noget føles ubehageligt, smertefuldt, ja nærmest livstruende.
Og alligevel helt rigtigt?

Så har du sandsynligvis mødt præcisionen i sin skarpe og konfronterende version.

Præcisionens solside

Der er rigtigt mange ting, vi godt kan lide ved præcision. Det er godt at komme præcis til tiden. Det er godt at bruge præcis de nødvendige ressourcer, så vi sparer mest mulig på tid/penge/kræfter. Det er godt at vide præcis hvor mange regninger, der kommer i næste måned, så man kan lægge et realistisk budget.

Den slags præcision kan vi nok hurtigt blive enige om, at de fleste gerne vil have mere af. Den er praktisk, anvendelig og i vore dage faktisk helt nødvendig, for at vi kan styre vores liv i den ønskede retning. Man kunne snildt skrive et helt nyhedsbrev bare om, hvordan man træner dette. Men nu handler det om noget andet.

For præcision har også en “bagside”, en led lillebror eller et iboende krav, som ingen bryder sig om. Nemlig at man også skal være præcis, når det føles ubehageligt at være det. 

Når kniven skal svinges

Du ved det. Jeg ved det. Vores relation skal afsluttes, udløbsdatoen er forlængst overskredet, vi er vokset fra hinanden. Det eneste præcise er at sige farvel og tak. Men ingen gør noget. 

Og sådan kan man bruge lang tid. Nogle bruger flere år. Det er procesdræbende at forpasse chancen for at udøve præcision. Og det bliver ikke nemmere af, at man venter.

Bølgerne går højt til personalemødet. Folk er skiftevis vrede, ansvarsfralæggende, kede af det og forvirrede. Der bliver sagt både direkte, indpakkede og ligegyldige ting om sagen. Men ingen siger det, det egentlig handler om. Nemlig at personalegruppen ikke har ressourcerne til at løse opgaven. Alle går frustrerede derfra.

Hvem har lyst til at sige til nogen, at deres ressourcer ikke slår til? Hvem har lyst til at sige, at lige nu bliver der begået en fejl – og måske en rigtig stor en? Hvem har lyst til at sige, at noget er dødt, udlevet og trænger til at blive begravet?

Det har de færreste. Men når et menneske taler præcist om en situation, som rummer ubehag, så føles det som en kniv, der bliver svunget – og samtidig helt rigtigt. Det kan i sig selv være en lettelse.

Hvordan ved man, om det er præcision eller bare hensynsløs hævden af egne synspunkter?

Man kan kigge efter tre tegn:

• Hvis det er præcist, kommer det fra et sted i afsenderen, som er emotionelt neutralt. Hvis man har sans for det, kan man måske mærke kærligheden bag budskabet.
• Hvis det er præcist, kan alle gå derfra med mere indsigt og værdighed. Præcision giver ikke en vinder og en taber, det giver mennesker, som kommer et skridt videre.
• Hvis det er præcist, så opleves det som rigtigt. Måske ubehageligt, men rigtigt. Det får brikkerne til at falde på plads. Men måske skal man lige synke budskabet, før man kan mærke det.

At kunne bruge præcision kræver et samarbejde mellem

1. Kærlighed og bevidsthed, som er to sider af samme sag. Her ser du klart, hvad det er, der foregår.
2. Kræfterne i dybet. Her finder du kraften til at sætte dit budskab igennem.

Præcision uden det første bliver til arrogance, ydmygelse og overgreb. Præcision uden det andet bliver aldrig rigtig til noget.