Dans & sans – i naturen
Vi afslutter forårets gode aftener med Dans & sans, med at bringe dansen udenfor i søjleområdet og urtehaven, som er den tilstødende have til Tigerens Rede. Her skal vi danse med hørebøffer på og undersøge sammen aftenens tema; Naturen. Med rødder, jorden, dufte, vinden, græsset, naturens overflod, frodighed og hinanden.
Dans og sans er et legende bevægelsesrum, som inviterer til at arbejde kropsligt og danse og sanse det, der fylder i dit liv lige nu.
Du bydes ind i et rum, hvor vi øver os i at lade livet strømme igennem os. Du inviteres til at mærke krop, kraft, følelser, meditation, leg og udveksling med andre. Og danse og sanse alt det der dukker op. Der er ingen rigtige eller forkerte trin, al bevægelse er velkommen.
Programmet indeholder kropslig opvarmning. En kort intro til aftenens tema efterfulgt af både individuelle, par- og gruppeøvelser. Derefter en længere dynamisk improvisationsdans uden guidning. Her kan du lade din krop vise vej og lade din dans og sansning udvikle sig. Der vil både være musik, som taler til den instinktive urkraft, til leg og samarbejde og til det stille og meditative. Vi afslutter med en guidet landing i egen krop og en kort refleksion.
Gratis. Da det er sidste gang inden sommerferien, får du mulighed for at tage en person med, som ikke har været til Dans & sans før – gratis.
OBS!!! I tilfælde af meget regn rykker vi indenfor.
Kursusholder: Alina Henriques
Sted: Tigerens Rede, Vestervej 4 A, 8751 Gedved
Start: 21. jun 2024 kl. 19:40
Slut: 21. jun 2024 kl. 21:30
Pris: kr0.00
Betaling: 8401 0005476215 eller MobilePay 31100309
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Alina: 31100309 / Alina@tigerekspressen.dk
Tilmeldinger
Tilmelding til dette kursus er lukket