Tigerekspressen.dk

Alt godt fra Gedved!

Køn & kraft KALI i København

KALI i København - forløb over 3 søndage

 
http://www.thatsweird.net/Pictures/amazing_tree.jpg

Kursusforløb for kvinder i proces

I løbet af 3 søndage vil vi gennem foredrag, meditation og dans fordybe os i spiritualitet og instinktkraft. Vi vil bevæge os ned i dybet for at møde KALI, et kraftfuldt billede på den kvindelige, instinktive natur. Kontakten til hende giver mulighed for udfoldelse af alle sider af den kvindelige kraft, fra blidhed og hengivelse til råstyrke og kompromisløshed.

Kali repræsenterer de vilde og kompromisløse sider af kvindens natur. Hun kan skære igennem, og hun skærer skarpt. Aggressionskraften kan udtrykkes uhindret gennem hende - her er ikke hensyntagen til former, normer og det at tage sig godt ud.

Kali er et aspekt af den kvindelige natur, som de fleste moderne kvinder har det svært med. Vi er opdraget til, at vi skal have kontrol med tingene, især med vores følelser og ikke mindst med vreden og aggressionskraften. En pæn pige eller en moderne "frigjort" kvinde har styr på den slags, og det handler jo om at fremstå som kompentent, lækker, venlig og med overskud.

Derfor har de fleste kvinder lært at kontrollere Kali, og hvis hun endelig skulle stikke sit hoved frem, bliver der tale om ubevidst og forvrænget udlevelse af aggressionskraften.

I dette forløb vil vi se på, hvordan Kali udtrykker sig i vores liv. Hvor kommer hun frem i en forvansket form? Hvor er hun simpelthen bare undertrykt, nedvurderet, negligeret? Og hvordan føles det, når Kalis energi går igennem én uden der står noget i vejen? Hvordan kan vi skabe kontakt til kræfterne i dybet og bruge dem konstruktivt i vores liv?
 http://4.bp.blogspot.com/_RyLXU4GPzEk/RsoTsTIquOI/AAAAAAAAA0g/adVb9E99V10/s400/SaradaDevisKali.gif  

Kurset består af tre søndag fra kl. 12-17. Der vil være knyttet et tema til hver undervisningsgang:

26.september: Kali - vejen til dybet

31.oktober: Seksualitet og Kalikraft

28.november: Nutidens Kalikvinder

Det er muligt at tilmelde sig hele forløbet eller springe på en enkelt gang eller to.

Kurset afholdes i Kali-venlige lokaler på Suomisvej på Frederiksberg - se lokalerne på studionia.dk

Kursusholdere: Astrid Hygum og Dorte Mathiasen
Sted: Studionia, Suomisvej 2, 1927 Frederiksberg C
Dato: 26.9, 31.10, 28.11
Pris: Hele forløbet: 1800 kr.. Enkeltstående: 750 kr. pr gang
Betaling: Reg. 6610 konto nr. 4715142
Deltagerantal: 15

Tilmeld dig her
 

Undermenu

Kursuskalender

Søg


Stay tuned!