KURSUSFORLØB : AT ARBEJDE NEDAD 1 OG 2
I selvudviklingskredse er der stadig mest tradition for at forbinde spirituelt arbejde med at vende sig opad og adskille krop og sjæl.
De instinktive kræfter såsom aggression, seksualitet og urkraft forbliver i denne sammenhæng til et ukendt, afvist eller mindre accepteret område.
På Tigerens Rede erfarer vi, at de kropslige, emotionelle og instinktive kræfter er et vilkår ved det at være menneske, og det er derfor naturligt for os tage udgangspunkt og inddrage de instinktive kræfter i det spirituelle arbejde. Vi kalder det at arbejde nedad. Og vi ser det som en stor kraftkilde i den enkeltes proces.
Kursusforløbene i AT ARBEJDE NEDAD vil derfor være udfra temaer som:
• Hvordan får jeg kontakt med min krop og mine instinktive kræfter i en spirituel proces?
• Hvordan får jeg mod til at møde min aggression, min seksualitet og min urkraft, så disse instinktive kræfter kan blive en konstruktiv del af mit liv og lade energien flyder lettere i min hverdag?
AT ARBEJDE NEDAD 2: Danser med dæmoner
Svære sider af livet, som angst, vrede, mistillid, mere- og mindreværd, afhængighed osv. kan opleves som indre dæmoner. Mange mennesker bruger et helt liv og megen energi på at holde disse afhængigshedsdæmoner væk.
I den tibetanskbuddhistiske tradition har man erfaring for, at denne afvisning af de indre dæmoner faktisk netop giver dem næring og vækst.
På kurset udfordres den enkelte i stedet til at møde dæmonerne, så han/hun kan finde frem til deres egentlige behov. På kurset vil vi bygge videre på denne tradition.
Gennem strukturerede meditative øvelser, dynamisk kropsbrug og lyd og musik vil vi undersøge, hvilke kilder til transformation og slip af egokontrol, der er bundet til de dæmoner, vi til dagligt nærer med vores afvisning. På kurserne vil vi satse på, at disse kræfter i stedet kan blive vores allierede på vej til et liv med mere nærvær og hvilen i sig selv.
Kursusholder: Line Ursula Wyller
Sted: Tigerens Rede
Dato: 12.-14. november 2010
Pris: 1250 kr
Betaling: Reg. 3205 konto nr. 3205965505
Tilmeld dig her.
Kurserne ”AT ARBEJDE NEDAD 1 - 2” er eet forløb, men det er også muligt at tilmelde sig kun et forløb. Kontakt kursusinstruktøren.Line Ursula Wyller’s undervisning er kendetegnet ved dynamisk brug af musik, krop, lyd, symboler og kreative udtryk. Hertil kommer meditation, samtale og foredrag.
Kurserne kræver ingen forkundskaber, kun en længsel og motivation efter at få en mere hel adgang til sig selv og sit energisystem. Dette giver også en bedre og mere intens kontakt til andre mernnesker.
